Spring til indhold

Hvordan ser et typisk forløb ud

Trin 1
Introduktion

Første gang du møder ind til teori er den dag du har tilmeldt dig holdstart. Her får du en grundig introduktion om forløbet samt en række praktiske informationer. Du kan starte på undervisningen, når du er 16 år og 9 måneder. Læs mere om kørekort til 17 årige her.

Trin 2
Teoriundervisning

Du skal komme til teoriundervisning én gang om ugen, hvilket betyder, at det typisk tager omkring 8 uger at gennemføre teoriundervisningen. Et fuldt forløb fra start til du står med kørekortet i hånden, tager det typisk 10 til 12 uger.

Trin 3
Manøvrebane

Manøvrebanen er første gang du skal sætte dig i en bil og køre selv. Dette kaldes også populært for kravlegården, hvor du får dit første møde med bilen og får mulighed for i trygge rammer at lære at betjene bilen.

Trin 4
Køretimer

De første køretimer på almindelig vej finder sted, efter at du har været på manøvrebane. Du starter med at køre nogle lette ruter, hvor du får mulighed for at blive godt kendt med bilen, så du føler dig godt tryg med, at færdes i trafikken. Herefter stiger sværhedsgraden gradvist frem til køreprøven. Du kører 2 kørelektioner pr. gang, altså 2×45 minutter.

Trin 5
Lægeattest

For at du kan få et kørekort skal du have lavet en lægeattest. Lægeattesten må ikke være mere end 3 måneder gammel når din kørelærer indlevere den hos borgerservice og det vil han typisk gøre omkring 14 dage efter holdstarten.

Trin 6
Førstehjælp

Det er et lovkrav, at alle lærer færdselsrelateret førstehjælp. Hos EM Trafikskole underviser vi selv i færdselsrelateret førstehjælp

Trin 7
Teoriprøve

Når du haft de lovpligtige 29 teorilektioner og 14 af de 16 obligatoriske kørelektioner, kan du gå til teoriprøven, som afholdes af politiet. I den forbindelse skal du betale stempelafgift til politiet på 1000,- kr. Vi sender dig naturligvis først op til teoriprøven, når vi mener, at du har en god chance for at bestå den.

Trin 8
Glatbane/køreteknisk anlæg

Som afslutning på køreundervisningen skal du på et 4×45 minutters køreteknisk kursus. På glatbanen lærer du at håndtere nødsituationer ligesom du bliver bekendt med, hvordan årstidernes forskellige vejrforhold kræver ekstra opmærksomhed.

Trin 9
Køreprøve

Når du har bestået din teoriprøve, været på glatbane og har haft mindst 16 kørelektioner på almindelig vej, kan du komme til den praktiske køreprøve, men vi sender dig ikke til køreprøven før vi føler os sikre på, at du har en god chance for at bestå den. Man skal være fyldt 17 år før man kan gå til køreprøve.

Helsingør Afdeling

Gurrevej 124, 3000 Helsingør tlf. 53 85 79 79

Hørsholm afdeling

Rungstedvej 11, 2970 Hørsholm tlf. 53 85 79 79